Ordensregler for Grundejerforeningen Knivkær Strand
1.
Grundejere bør medvirke til, at områdets
rekreative og skønhedsmæssige præg bevares, ligesom enhver - af hensyn til ro
og orden - må være behjælpelig med, at grundejerforeningens vedtægter og
ordensregler overholdes.
2.
Motorkørende er pligtige at overholde
fartbegrænsningen. Overtrædelse kan medføre bortvisning fra
området.
3.
Henkastning af affald på friareal og
strand er forbudt.
Afbrænding af affald på
egen grund må ske under iagttagelse af de almindelige politi- og brandvedtægter
og kun såfremt det kan finde sted uden at være til gene for de omkringboende.
4.
Der er ikke fastlagte tidspunkter vedr.
anvendelse af motorklippere, jordfræsere o. lign. motordrevne
redskaber men der henvises til at tage behørig hensyn i middagspausen (12-15)
samt aftenro fra kl. 18 (weekender og skoleferier).
Benyttelse af musik,
herunder radio, mobile højtalere o.lign. må ske uden at være til gene for de
omkringboende.
5.
De ud for parcellerne værende rabatter kan
udlægges efter grundejernes ønske, enten som græsrabat eller som
fortov belagt med grus, sten el. lign., men det påhviler
de enkelte grundejere at slå græsrabatterne eller at
renholde fortovet for græs og ukrudt, jfr. i øvrigt pkt. 6.
6.
Græs på friarealet og på parcellerne skal
- for at hindre frøspredning af græs og ukrudt -
slås rettidigt, mindst 2 gange årligt.
På rabatterne bør
græsset dog slås så ofte, at gående uden besvær kan færdes på disse.
7.
Opførsel af sommerhuse, udhuse m.v. samt
opsætning af hegn, gærder o. lign. må ske i henhold til det gældende
bygningsreglement og under iagttagelse af hegnslovens bestemmelser
samt de på parcellerne lyste deklarationer, jfr. I øvrigt (skrivelse af 26.
juni 1966 fra bygningsinspektøren i Taarnborg Kommune og
Korsør Kommune) Slagelse Kommunes bygningsvedtægter.
Overtrædelse af de
gældende vedtægter kan straffes med bøde.
Bestyrelsen kan - forud
for evt. indberetning til myndighederne -påtale overtrædelser eller sådanne
forhold, der virker mod bevarelsen af områdets rekreative og skønhedsmæssige
præg.
8.
Friarialet - det grønne område langs
Strandvejen samt strandarealet tilhører grundejerforeningen.
Parkering på det grønne
område er kun tilladt grundejerforeningens medlemmer
ligesom færdsel og ophold på nævnte område kun er for medlemmer og deres
pårørende og gæster. Parkering bør kun foretages under hensyntagen til udsyn og
sikkerhed for øvrig færdsel på- og omkring området.
9.
Grundejerforeningens badebro må kun
benyttes af medlemmer, deres pårørende og gæster.
03.06.2022