Generalforsamlings referater

Generalforsamling Grundejerforening knivkær strand 3. august 2024


Tilstede 30 grundejere og 2 fuldmagter. Referent sekretær Maria Due Høyer

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år.
  3. Forlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Regnskab vedlagt.
  4. Indkomne forslag
  5. Forslag fra bestyrelsen om kontingentstigning. Se bilag 1
  6. Fastlæggelse af kontingent og evt. honorarer.
  7. Valg af Bestyrelsesmedlemmer: Formand Jonas, sekretær Maria, bestyrelsesmedlem Lars og suppleant Thomas Hansen er på valg. Maria genopstiller ikke.
  8. Valg af revisorer og en revisorsuppleant

 

 

Valg af dirigent

Ole Søndergård er valgt til ordstyrer. Stemmetæller: Thomas Hansen og Jan Simonsen

 

Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år

Der afholdes et minuts stilhed for Monika Sandberg som er gået bort.

Jonas fremlægger beretning for det forløbne år (se vedhæftede).

40 meter drænrør skal nedlægges ved friarealet, som bestyrelsen har holdt fast på, at kommunen skal få sat i værk i indeværende år. Vejene vil ikke blive afspærret, under nedlægningen.

Hjertestarter: skabet vil blive afsendt om en uges tid og derefter sat op. Strandhusene, Strandgården og vores egen grundejerforening er gået sammen om hjertestarteren. Den vil blive opsat på paletten og der vil blive opsat et skilt ved vejen, så det er tydeligt for alle hvor hjertestarten hænger.

Badebroen tages op, den 1. september.

Grundejerne godkender årsberetningen.

 

Forlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Regnskab vedlagt.

Der bliver forslået at der skiftes bank fra danske Bank, da Grundejernes penge ikke forrentes.

Der opfordres til at revisorens godkendelse bliver sendt ud sammen med års regnskabet til grundejerne, hvilket bestyrelsen tager til efterretning.

 

 

Indkomne forslag

  1. Forslag fra bestyrelsen om kontingentstigning. Se bilag 1

Grunden til forslaget er de stigende priser på materialer samt lønninger til håndværkere mm.

Der har ikke været afholdt møde i Digelauget endnu, hvilket er et kriterie for at kunne komme videre i processen omkring det nye dige. Bestyrelsen forventer at når det kommer i gang så bliver grundejerforeningens andel bliver minimum 150.000 kr.

Med det kontingent der er nu i grundejerforeningen, løber det lige rundt, da vedligeholdelse af badebroen i indeværende år.

Der er forslag om, at der først diskuteres en stigning, når vi reelt står overfor, at diget skal laves.

Dige laugets bestyrelse består af består af Formand Lars Britz, Sekr. Per Søndergaard og Kasserer Niels Lyster samt Inge Degling fra Grundejerforeningen (som repræsentant for Grundejerforeningen Knivkær Strands bestyrelse). Lauget, er en forening udenfor vores grundejerforening. Grundejerforeningen kan ikke lave vores  eget dige ved paletten og trappen, da alle grundejer langs stranden skal blive enige om et samlet digeprojekt før at kommunen vil godkende diget.

Der stemmes om kontingent stigning

2 imod

3 stemmer ikke

23 stemmer for forslaget om en kontingentstigning. Det vil sige en kontingentstigning på 1000 kr. årligt og for strandhusene 500 kr. årligt..

Bestyrelsen honorar blev ligeledes hævet til 1000 kr årligt så de sidder omkostningsfrit i bestyrelsen.

 

Fastlæggelse af kontingentsatser og evt. honorarer.

Kontingent og honorar og hermed også budgettet for 2024-2025 i regnskabet godkendes af grundejerne

 

Valg af Bestyrelsesmedlemmer:

Morten Enkebølle Christensen (Strandengen 6) bliver valgt ind som sekretær i bestyrelsen. Lars, Benny og Jonas bliver genvalgt til bestyrelsen.

 

Valg af revisorer og en revisorsuppleant

Michael genopstiller som revisor og Tina Charlotte Peterson (Gærdet 10) bliver valgt som revisor og Anne Korsbjerg (Strandlodsvej 6) bliver valgt som revisor suppleant.

 


 

Evt.

Der stilles et spørgsmål vedrørende friarealet, om det skal beskattes, hvilket bestyrelsen vil undersøge.

Bestyrelsen vil se på en løsning for drænrøret på vejen mellem Ydersgårdsvej og Gærdet??

Drænet under Strandengen nr. 10 er stoppet, som skal renses, hvilket bestyrelsen giver grundejeren besked om og kigger på sagen.

Vedtægter på foreningens hjemmeside skal kigges igennem og revideret hvis det ikke afspejler de vedtagne ændringer fra seneste generalforsamlinger.  Det efterlyses at Strandnyt udsendes regelmæssigt, og opdateres på hjemmesiden

Der stilles forslag om at bestyrelsen får undersøgt om 40 meter drænrør ved friarealet er tilstrækkeligt.

Lars fortalte om strandmødet vedrørende mere natur i Grundejerforeningen. Der var godt fremmøde og gode debatter. Strandmødet støttede projektet som vil fortsætte. En frivillig arbejdsgruppe med Nana (Strandengen 14), Jan (Strandengen 20), Lars (Strandlodsvej 3) og Sine (Strandengen 6) vil arbejde videre med det. Det understreges at der ikke bliver taget nogen beslutninger, uden at bestyrelsen er inden over.

Det blev nævnt at selv om det var vigtigt at beholde græsområder på friarealet hvor biler til strandgrundende kan parkeres .

Thomas forslår, at vi får lavet hastighedsbump på strandvejen.

Kalle opfordrer til, at der bliver lagt nyt grus ud på vejene.

Hjertestarter: Bestyrelsen rådfører sig med kommunen om, hvordan der må skiltes i forhold til hjertestarteren.

Det blev varslet at markejeren ud for Strandvejen havde bedt grundejerforeningen om at sikre at drænet som løber ud ved Anni (Strandvej 135) ikke stopper til med sand ved dårligt vej (se formandens beretning). Lars følger op med blandt andet Annie vedrørende problemet, herunder grundejerforeningens eventuelle ansvar.

   

Bilag 1

 

Bestyrelsens forslag om kontingentforhøjelse.

Bestyrelsen vil gerne foreslå at det årlige kontingent forhøjes til 1000 kr. fra det nuværend på 800 kr.

For strandhusene vil forhøjelsen være til 500 kr. fra de 400 kr som er det nuværende kontingent.

Grunden til forslaget er de stigende priser på materialer samt lønninger til håndværkere mm.

Når diget engang skal betales forventer vi at langt der meste de opsparede penge vil blive brugt. En ”buffer” konto vil ligeledes kunne forhindre at der pludselig kommer eventuelle større extra udgifter/opkrævninger til grundejerne.

 

 

Ordinær Generalforsamling Knivkær Strand den 19.08.2023


21 Fremmødte grundejere, 3 fuldmagter.


  • Valg af dirigent: Niels Vangkilde. Referent ved Maria Due Høyer

 

  • Jonas aflagde bestyrelsens beretning for det forløbne år,


Der blev holdt et minuts stilhed for de bortgåede melemmer i løbet af året.

 

Debat på de sociale medier.

Der bliver debatteret om at holde den gode tone på de sociale medier og foreslået, at der sendes til de private mails, da ikke alle er på Facebook. Hvis det vurderes nødvendigt, kan der sendes Strandnyt ud. Dialogen på Facebook bliver drøftet, hvor bestyrelsen opfordrer til at gå direkte til formanden hvis der er klager eller indvendinger til bestyrelsen. Der er uenighed om dette om hvornår man skal gå til bestyrelsen og hvor meget der skal deles på de sociale medier. Det drøftes om Facebook gruppen, skal gøres til en privat hjemmeside. Der er kritik til bestyrelsen om at de afsendte mails ikke bliver modtaget grundet spam fra afsendte. Niels Vangkilde ytrer, at det ikke er afsenderen der er skyld i spam, hvorfor det er modtageren der skal undersøge hvorfor de ikke modtager mails fra bestyrelsen. Kalle Degling, modtager ikke mails i indbakken, men skal hente dem i spamfiltret, hvorfor Christian Jørgensen foreslår at komme og hjælpe med at undersøge spamfilteret. Inge Degling nævner igen, at hun er utilfreds med, at hun ikke modtager mails fra bestyrelsen, hvilket Benny Rasmussen vil undersøge.

 

Veje

Kalle Degling, har en bemærkning om vejene og de store sten der bliver kørt op, som han stadig mener er generende.

Gunver nævner at i forhold til at vejene er blevet forbedret, kunne vi måske ligeledes gøre rabatterne bredere, så bilisterne sætter farten ned. Vejbomb er godkendt i nabogrundejerforeningen, hvilket bestyrelsen opfordres til at undersøge om det kan lade sig gøre. Formand Jonas Brenner, vil følge op med kommunen, om det kan godkendes.

 

  • Kasser Benny Rasmussen Forelægger det reviderede regnskab til godkendelse.

Der bliver stilet forslag om generalforsamlingen burde have en 5. årig plan for hvad vores egenkapital burde være.

Benny fortæller hvad ejendomsoplysninger indebærer, at når ejendomsmægler beder om oplysninger for ejendomme der er sat til slag, skal de betale 60 kr. for udlevering af oplysninger.

Der er forslag om, bestyrelsen burde revurdere om det er nødvendigt med to nedgange til stranden. Det vil blive drøftet på næste bestyrelsesmøde, bemærkes dog at stien er en tinglyst adgang for flere grundejere, og en del af foreningens matrikkel. Regnskabet bliver enstemmigt godkendt af grundejerne.

 

  • Indkomne forslag

 

4.a Hjertestarter

Nabogrundejerne slutter op om en fælles hjertestarter. Lars Korsberg, tilbyder at søge tilskud hos Tryg fonden også selvom der er lang venteliste. Forslag til hvor Hjertestarter skal stilles op hvilket sandsynligvis vil blive foran paletten. Forslag om at der kan laves, et socialt arrangement hvor der bliver undervist i hvordan hjertestarter fungere. Efter afstemning bliver det enstemmigt vedtaget at ejerforeningen investerer og får installeret en hjertestarter.

 

4.b Vedligeholdelse af grundejerforeningen

Det er vedtaget at bestyrelsen har pligt til at oprette et vedligeholdelsesudvalg, hvilket vil blive et punkt på næste bestyrelsesmøde.

 

Forslag om Digelaug 4.c

Der drøftes hvor mange beføjelse Digelauget bør have. Der stilles forslag om at en fra bestyrelsen deltager i Diglauget til hvert møde. Det er vedtaget enstemmigt, at der nedsættes et udvalg og Inge Deling melder sig som repræsentant.

 

  • Fastlæggelse af kontingent og evt. honorarer

Generalforsamlingen godkender enstemmigt at fastholde kontingentet og evt. honorarer.

Bestyrelsen overvejer at sætte honoraret op, skulle det blive aktuelt, indkaldes der til  en ekstraordinær generalforsamling.

 

  • Valg af bestyrelse

Kassere Benny Rasmussen fortsætter

Jan Simonsen genopstiller ikke som næstformand. Christian Jørgensen bliver valgt som næstformand og Lars Korsberg, som bestyrelsesmedlem. Lis Holde, bliver valgt som suppleant.

 

  • Valg af revisorer

Ole Søndergaard og Michael Winther fortsætter som revisorer. Lis Holde melder sig som Revisor suppleant.

 

Christian Jørgensen appellerer til at vi alle tage fat i de andre grundejere for at skaffe folk til et vedligeholdelsesudvalg. Gerne folk som kan noget forskelligt. Forslag om, at det tages op når der er bro optagning.

Broen er blevet rykket en smule til venstre i år bla. for at være til mindre gene for dem der ligger i første række.

 

Dræn

Kalle Degling nævner, at drænene ikke er blevet spulet i år. Bestyrelsen vil tage punktet op til næste bestyrelsesmøde. Foreningen har vandledningspligt i forhold til højereliggende områder, og skal derfor sørge for at foreningens dræn og afvanding fungerer bedst muligt.

 

grøften

Orientering fra Jan Simonsen, at vandet i grøften ikke har noget med de oversvømmelser der er på friarealet. Jan vil gerne lave et socialt arrangement for børn om liv i grøften.

 


 

Stien til stranden

Forslag om hvordan vi kan vedligeholde stien ned til stranden, evt. lave en form for åbning der kan benyttes om sommeren. Vi er ikke forpligtet til at have en trappe på stien, men der skal være en adgang. Inge vil tage det op i Digelauget.

 

Festudvalg

Til festudvalget bliver det forslået, at der bør være et gebyr så folk engagerer sig mere. Der bliver budt ind med, at når der skal være et nyt møde i festudvalget, så mødes man fysisk for at kunne forventningsafstemme hvordan en sommerfest skal forgå.

 

Skilte.

Der opfordres til at man sætter skilte op hvor der står. ”Her er legende børn”. Der er mange der er generede af at folk køre for hurtigt. Der opfordres til at forældrene fortæller deres børn at de skal holde øje med trafikken og se sig for ved vejene.

 

Nabohjælp

Forslag om at vi får nogen til at komme ud og holde et oplæg om nabohjælp for grundejerne.

 

Alle forslag vil tages op til næstkommende bestyrelsesmøde. 

 


 

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Knivkær Strand 03. juni 2022.

33 grundejere deltog i årets generalforsamling (heraf 9 via fuldmagt)

Efter en kort velkomst ved kasserer Benny Rasmussen blev Ole Søndergaard valgt til dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt efter forskrifterne, hvorefter Hans Høyer og Niels Vangkilde blev valgt til stemmetællere.

Benny Rasmussen aflagde bestyrelsens beretning, som blev godkendt af forsamlingen. Benny fremlagde derefter det reviderede regnskab, som også blev godkendt af de fremmødte.

Dernæst var det tid til indkomne forslag.

Første punkt her var en ansøgning om optagelse i grundejerforeningen fra Henrik og Hanne Britz, Svenstrup Strandvej 30. Efter aftenens længste debat enedes forsamlingen om at sætte punktet til hemmelig afstemning. Resultatet af afstemningen viste 5 blanke stemmer, 10 imod og 18 for, hvorefter parret kan optages i grundejerforeningen.

To forslag om henholdsvis retningslinjer for brug af Paletten og renskrevne (opdaterede) ordensregler blev begge enstemmigt vedtaget. Efterfølgende blev forslaget om en mindre ændring af foreningens vedtægter vedtaget med stemmerne 32 for og 1 imod. Vedtægtsændringen skal nu godkendes på en ekstraordinær generalforsamling for at kunne træde i kraft.

Som punkt 5 blev kontingent og honorarer til bestyrelsesmedlemmer fastholdt på 800 kroner.

Herefter var det tid til aftenens helt overskyggende punkt: Valg af ny formand, næstformand, sekretær, bestyrelsesmedlem samt bestyrelsessuppleant.

For at gøre en lang historie kort endte generalforsamlingen med at vælge følgende:

Formand: Jonas Brenner, Solbakken 12

Næstformand: Jan Simonsen, Strandengen 20

Sekretær: Maria Høyer, Solbakken 11

Bestyrelsesmedlem: Christian Sørensen, Solbakken 7

Bestyrelsessuppleant: Thomas Hansen, Svenstrup Strandvej 141

Revisorer: Michael Winther og Ole Søndegaard

Revisorsuppleant: Berit Nygaard

Jan Søe Pedersen,

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Knivkær Strand 27. august 2021.

afgående sekretær

Der deltog 27 stemmeberettigede medlemmer (heraf 5 via fuldmagt) i generalforsamlingen.

Ole Søndergaard blev valgt til dirigent, Jan Søe til referent, mens Hans Høyer og Inge Degling blev valgt til stemmeoptællere.

Søndergaard konstaterede, at forsamlingen var indkaldt efter reglerne og gav ordet til formand Per Sandberg, der aflagde beretning for det forløbne år.

Per fortalte bl.a. om årets udfordringer med kloakeringen:

- Som en medarbejder udtalte ved første gennemgang af området: ”Alle er sure imens vi er i gang, men godt tilfredse når vi er færdige”. Det beskriver sagen ganske godt. For der har været udfordringer med støj, ikke farbare veje og knækkede dræn. Alt det er nu klaret, dog mangler der nogle nye dæksler ved pumperne på Strandengen og Strandvejen og eventuelt nye filtre ved udluftningen samme steder.

Vejene er blevet reetableret, faktisk så godt at for høj hastighed nu er blevet et alvorligt problem. Bestyrelsen arbejder sammen med kommunen om nye tiltag, blandt andet opsætning af pullerter til vej-indsnævringer og ny skiltning ved vejene. Samtidig er vedligeholdelsen af vejene ændret, så der nu kun bruges slotsgrus og kun trækkes en side ad gangen.

I takt med tilslutningen af kloakken kan der etableres dræn til et hovedrør, dog skal bestyrelsen informeres for at få det noteret på kort. Sagen om dræning af friarealet (hovedrøret) er overgået til kommunen, hvilket betyder længere sagsbehandlingstid. Der forventes gennemgang primo oktober for både dræn og veje.

Sommeren bød på gode og varme dage samt en arbejdsdag i juni med stor tilslutning af både nye og ældre medlemmer.

Paletten er blevet flittigt benyttet. Her har dog ligget nogle både i længere tid. De skal være afhentet senest 1. oktober ellers vil bestyrelsen sørge for bortskafning, lød det fra formanden.

Kasserer Benny Rasmussen fremlagde derefter det reviderede regnskab, som uden større dikkedarer blev godkendt af forsamlingen.

Under punktet indkomne forslag behandlede forsamlingen en ansøgning om optagelse i foreningen fra Henrik og Hanne Britz, Svenstrup Strandvej 30. Det blev nedstemt med stemmerne 13 imod, 12 for samt 2 blanke stemmer.

Fastlæggelse af kontingent samt honorarer til bestyrelsen forblev uændret 800 kroner for begges vedkommende.

Og så var der valg, hvor næstformand Kalle Degling ikke ønskede genvalg. Han blev erstattet af Knud Vagn Larsen, Solbakken 6.

Kasserer Benny Rasmussen og bestyrelsesmedlem Christian Jørgensen blev begge genvalgt, mens Hans Høyer blev valgt til bestyrelsessuppleant.

Som revisorer valgtes Ole Søndergaard og Michael Winther, mens Thomas Hansen blev revisorsuppleant.

Under eventuelt kom forsamlingen vidt omkring.

Fra løse hunde over parkering og græsslåning til hjertestarter og høj hastighed.

Især sidstnævnte emne blev flittigt kommenteret, faktisk allerede under formandens beretning. Alle var enige om, at vi har fået klart bedre veje end nogensinde før, men det har også medført alt for hurtig kørsel i området. Ikke kun af skraldebiler og andre lastvogne, men i høj grad også af vi beboere selv og vores gæster.

Husk at opfordre jeres gæster til at køre langsomt og husk at gøre det selv, lød opfordringen.

Bestyrelsen arbejder sammen med kommunen på at få opsat pullerter og eventuelt vejbump, så indkørslen indsnævres.

Med hensyn til løse hunde skal det indskærpes, at hunde altid skal være i snor, når de er uden for egen matrikel.

Ligeledes er det heller ikke tilladt at parkere biler mere eller mindre permanent i rabatten ud for ens matrikel, så det er svært for andre at køre igennem området.

Græs- og hækklipning var også i år oppe at vende på generalforsamlingen. Der er ingen egentlige forbud på området i vores ordensreglement, kun henstilles der til, at man så vidt muligt ikke slår græs/klipper hæk i tidsrummet fra klokken 12-15 i sommerperioden.

Flere udtrykte ønske om at få en hjertestarter hængt op ved Paletten. Bestyrelsen har flere gange undersøgt emnet, men har fået afslag fra bl.a. Trygfonden på en ansøgning herom. Det vil koste ca. 10.000 kroner at købe en hjertestarter, hvortil kommer en opbevaringskasse til næsten et tilsvarende beløb samt en løbende serviceordning. Emnet kan eventuelt tages op som et punkt på næste års generalforsamling.

Formanden takkede afslutningsvist for god ro og orden på årets generalforsamling i Grisehuset.

Jan Søe Pedersen,

Sekretær

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Knivkær Strand lørdag 22. august 2020

26 stemmeberettigede medlemmer af grundejerforeningen (heraf fem pr. fuldmagt) deltog i generalforsamlingen den 22. august 2020 i ”Laden”.

 

38 stemmeberettigede medlemmer af grundejerforeningen (heraf seks pr. fuldmagt) deltog i generalforsamlingen den 17. august 2019.

 

1)      Som første punkt på dagsordenen blev Ole Søndergaard valgt som dirigent, mens Niels Vangkilde og Hans Høyer blev valgt som stemmetællere og Jan Søe som referent. Ole Søndergaard konstaterede, at forsamlingen var indkaldt på behørig vis, hvorefter formand Per Sandberg aflagde sin beretning, som følger her i skriftlig form:

2)      Formandens beretning er vedlagt som bilag.

Formanden rettede afslutningsvis en særlig tak til Torben Rotbøl for hans indsats med opgravning af åen med mere. Med takken fulgte nogle gode flasker vin. Også tømrer Nikolaj Hvid og Sandra Gersvang modtog en særlig tak for deres professionelle arbejde med at lægge nyt tag på Paletten. De fik et gavekort til en sushi-restaurant (som i parentes bemærket blev omsat samme aften).

3)      Som punkt 3 blev det reviderede regnskab fremlagt af kasserer Benny S. Rasmussen og godkendt af forsamlingen.

4)      Punkt 5 på dagsordenen blev med forsamlingens godkendelse rykket frem som punkt 4. Det drejede sig om en forhøjelse af kontingentet fra 800 kroner til 1000 kroner pr. parcel. Forslaget blev vedtaget med stemmerne 31 for, seks imod og en enkelt blank stemme.

5)      Punkt 5 blev dermed indkomne forslag. Eneste forslag kom fra bestyrelsen, der ønsker at renovere (forhøje) høften ved Paletten, idet den ikke længere fungerer optimalt. Alle fremmødte var positive over for forslaget. 37 stemte for et ekstraordinært kontingent på 720 kroner pr. parcel, mens en enkelt stemte blank.

6)      På valg var næstformand Kalle Degling og kasserer Benny S. Rasmussen. De blev begge genvalgt med akklamation. Det samme gjorde Hans Høyer, der blev valgt som suppleant til bestyrelsen. Merete Prahmann og Berit Nygaard blev genvalgt som revisorer, mens Inge Degling blev nyvalgt som revisorsuppleant.

7)      Under eventuelt kom forsamlingen vidt omkring. Blandt andet kom det frem - til de flestes overraskelse, i hvert fald bestyrelsens – at Grundejerforeningen ikke alene råder over en, men hele to høfter, idet høften på stranden ved enden af Knivkærvej også er foreningens. Bestyrelsen lovede at kigge på, hvad der eventuelt kan gøres ved denne høfte, der heller ikke længere fungerer optimalt. Her følger en række af de øvrige emner, der blev berørt under eventuelt:

  • Er det muligt at vi kunne få gravet kabler til fibernet ned samtidig med kloakerne?
  • Kan vi på en eller anden måde få skraldespande op ved Paletten? Bestyrelsen vil se herpå.
  • Irriterende tidselmarker. Ikke så meget at gøre ved.
  • Nabohjælp? Bestyrelsen vil se på.
  • Per Søndergaard gav (både inden og til sidst på generalforsamlingen) en grundig orientering om Digeudvalget og dets arbejde med diverse offentlige myndigheder. Det blev foreslået, at det fremover burde være et fast punkt på dagsordenen, at forsamlingen fik en orientering om Digeudvalgets arbejde.
  • Afslutningsvist tog formand Per Sandberg ordet for at runde af med en ”klassiker”, som han hvert år modtager mange spørgsmål om: Hvorfor skal badebroen op allerede nu? Broen tages op lørdag den 31. august (alle er mere end velkomne kl. 10 ved Paletten) af to årsager: 1) Det siger loven. Den kunne vi måske godt leve med at overtræde, men 2) Moder natur kan vi ikke klare. Broen risikerer at blive ødelagt, som det er sket tidligere, så derfor foregår optagningen 31. august, fastslog Per Sandberg.

 

 

Referat ved sekretær Jan Søe, 23.08.2019

 

Referat ved sekretær Jan Søe Pedersen

 

Grundejerforeningen Knivkær Strand

v/formand Inge Degling

Ydergårdsvej 6, 4220 Korsør.

 

 

25. september 2018

 

Referat af ekstraordinær generalforsamling søndag den 23. september 2018.

 

Formanden bød velkommen og bad forsamlingen mindes Poul Smith med 1 minuts stilhed.

Formanden ønskede at læse følgende op for den afgåendes bestyrelses status efter de 10 år:

Det er nu 10 år siden denne bestyrelse blev valg. Der har været lidt udskiftninger hen af vejen, men vi er 3 som har siddet der alle 10 år. På det tidspunkt var det diger som var det store samtaleemne og efter mange møder og en rapport fra et rådgivende ingeniør firma, pris ca. 85000 kr.  som strandgrundene selv har betalt, de bagvedliggende grunde har naturligvis betalt for Paletten og stien, er vi stort set ikke kommet videre med digerne, dog håber jeg, at der snart sker noget, nu hvor det er kommunen, som skal varetage denne del af kystbeskyttelse, men der er lavet en digeforening, som grundejerforeningen er medlem af. Vi ejer jo Paletten, stien og stranden.

Vand har været og er stadig et stort problem her i grundejerforeningen, vi troede, at vi kunne få lidt hjælp af kommunen og har derfor haft møder med dem. Lidt er der da kommet ud af det, kommunen har lavet en kloak ude på Knivkærvej dette har hjulpet på strandengen 1 men de ville ikke gøre noget ved vandet fra Knivkærvej som løber direkte ind på ydergårdsvej og på Strandengen. Kommunens svar på vores vandproblemer er, tag et rådgivende ingeniørfirma og få dem til at komme med en vurdering af jeres problem, send det så ind til os og vi skal se om vi kan godkende at grundejerforeningen gør noget ved problemet. Så på 10 år er der heller ikke sket andet end de reparationer, vi selv har fået lavet.

Så offentlige myndigheder, ja det tager tid og der er ikke meget hjælp at hente.

Vejene, ja det er jo ikke bestyrelsen som skal ordne veje, det er jer medlemmer, det er derfor der ligger grus rundt omkring i foreningen, så hjælp jer selv og den nye bestyrelse med at få ordentlige veje. Bestyrelsen fik et brev om, at der blev kørt hjørner af ved Strandslodsvej og Svenstrup Strandvej, vi kunne hurtigt få en farlig situation, derfor valgte vi at lægge sten rundt om hjørnet samt på rabatten. Svenstrup Strandvej er en meget befærdet vej og vi ville sikre, at ingen, hverken voksne og især vores børn, skal gå på vejen.  Der er en fin parkering på friarealet, men alligevel vælger et medlem at holde ude på vejen og skabe dårlig oversigt i stedet for at skulle gå 3 m. mere til sit hus, syntes det er meget dårligt, at der ikke kan tages hensyn.

Broen er taget op, jo det er den, der var 6 personer som knoklede med det, men hvor var alle de medlemmer som bruger broen. Ja de valgte at blive hjemme på sofaen. Der er mange som gerne vil nyde herude, men det kniber meget, når der skal ydes. Også her, hjælp den nye bestyrelse.                                                                             

 

Husk at bestyrelsen består af frivillige mennesker, og de er bestemt ikke professionelle men gør deres bedste, og at det ikke er bestyrelsen alene, som skal gøre arbejdet i grundejerforeningen, syntes også, at de fastboende skal vise deres gode vilje til at få tingene til at fungerer og der tænker jeg især på vores veje. 

Jeg syntes vi i de sidste 10 år har fået udrettet ganske meget, og jeg er også sikker på at den bestyrelse som skal til at overtage, vil udrette en masse, men det ville være en kæmpehjælp hvis alle medlemmerne hjalp til, i stedet for at gemme sig bag hækken hver gang der skal laves noget.

 

For de nye i grundejerforeningen er det også den store mulighed for at lære andre at kende, så hjælp jer selv og dermed bestyrelsen.

Til slut skal lyde en stor tak til bestyrelsen for godt samarbejde og tak til alle jer, som trods alt har været med til at gøre min / vores tid god, men nu er det tid, at der kommer nye kræfter til.

Vi ønsker hermed den nye bestyrelse godt samarbejde.

Bestyrelsen.

 

Pkt. 1: Valg af dirigent.

Ole Søndergaard blev valgt til dirigent og konstaterede at indkaldelse var rettidigt udsendt.

Der var 16 stemmeberettiget tilstede og 10 fuldmagter. I alt 26 medlemmer.

Til stemmetællere blev valgt Christian og Per.

 

Pkt. 2:  Indkomne forslag:

Forslag fra Niels Vangkilde: Ændring af vedtægter § 11

Bestyrelsen består af 5 medlemmer valgt indenfor medlemskredsen, som forholder sig i henhold til §8 pkt. 6 …………………

Ændres til:

Bestyrelsen består af 5 medlemmer valgt indenfor medlemskredsen, som forholder sig i henhold til §8 pkt. 6. Medlemskredsen omfatter ejere, ægtefælle, samlever, børn og stedbørn…………………………………….

19 stemte for – 6 imod og 1 blank

Forslaget vedtaget ved almindelig flertal.

 

Forslag fra bestyrelsen: Ændring af vedtægter § 2:

Foreningen omfatter de parceller, der er udstykket fra matr. 13 b. Frølunde by, Tårnborg sogn. Som medlemmer kan optages ejere af nærliggende parceller eller udstykninger derfra. Nye medlemmer hvis parcel ikke er udstykket fra matr. 13 b, skal godkendes af generalforsamlingen.

Ændres til:

Foreningen omfatter de parceller, der er udstykket fra matr. 13 b. Frølunde by, Tårnborg sogn. Som medlemmer kan optages ejere af nærliggende parceller eller udstykninger derfra. Medlemmer ved stranden betaler halvt kontingent. Nyemedlemmer hvis parcel ikke er udstykket fra matr. 13 b, skal godkendes af generalforsamlingen.

Vedtaget ved almindelig flertal. Nye Vedtægter udsendes til alle medlemmer.

 

Pkt. 3:  Valg af bestyrelse:

På valg er formand, sekretær, bestyrelsesmedlem og 1 suppleant samt kasserer.

 

Som formand blev Per Sandberg anbefalet af den afgående formand.

Ved afstemning stemte 25 for og 1 imod.

Ny formand for Grundejerforeningen Per Sandberg, Strandengen 19. Vedtaget.

Som kasserer blev Benny Rasmussen, Strandengen 17 valgt for det næste år.

Bestyrelsen vil inden næste generalforsamling undersøge mulighederne for ekstern Revisorassistance og udgiften ved dette. Meget vanskeligt at få valgt en kasserer i blandt medlemmerne. Vedtaget.

Sekretær Jan Søe Pedersen, Ydergårdsvej 5.  Vedtaget.

Bestyrelsesmedlem Christian Jørgensen, Solbakken 7. Vedtaget.

Suppleant Jan Simonsen, Strandengen 20. Vedtaget.

 

Pkt. 4:  Eventuelt:

Vandproblemer blev endnu engang bragt op og drøftet – stort problem på Ydergårdsvej – de medlemmer som har problemer med for megen vand vil sammen med bestyrelsen undersøge, om der kan gøres noget.

 

Inge Degling takkede for sine 10 år i bestyrelsen.

 

Den 25. september 2018.

Ole Søndergaard                                                                     Inge Degling

Dirigent.                                                                                 Afg. Formand.

 

Ref.: Gunvor Thomsen

Afg. Sekretær.                                                             

 

Den 28.august 2018.

Referat af ordinær generalforsamling den 25. august 2018.

Formanden bød velkommen og vi mindedes de medlemmer som vi har mistet i løbet af året.

Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslog Ole Søndergaard som efterfølgende blev valgt.

Dirigenten konstaterede at udsendelse af indkaldelse var sket i overensstemmelse med de gældende vedtægter.

Der var 24 stemmeberettiget medlemmer til stede og 9 repræsenteret ved fuldmagt.

Til stemmetællere blev valgt Per Sandberg og Marianne Pedersen.

Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år.

Formanden læste beretningen op og den vil blive udsendt til alle medlemmer.

Kommentarer: Torben Rotbøl orienterede om sin oplevelse af forløbet med oprensning af åen.

Formanden svarede hvordan hendes oplevelse af forløbet havde været.

Forsamlingen aftalte at næstformand Kalle Degling taler med Jan Simonsen (åen ligger på hans grund) om en tilkendegivelse af tilladelse til at beskære vegetation i forbindelse med oprensning af åen med maskinkraft – Torben Rotbøl går i gang efterfølgende.

Kalle orienterede om at de opstillede afmærkningspæle på Strandlodsvej ved brøndene skal blive stående, da de nye lette dæksler ikke kan tåle at tunge lastbiler kører over dem.

Marianne Pedersen havde en besked fra Hans Høyer om at han havde, som lovet, renset brønden på Strandengen og det fungerede tilfredsstillende – ingen vand på vejen.

Der er stadig vandproblemer ved Ydergårdsvej og øverst på Strandengen– formanden orienterede om foreningens møde med Slagelse kommunes tekniske forvaltning – anmodede om at medlemmerne sendte forslag til bestyrelsen, da det vil koste mange penge at renovere drænarealet og derfor kræver en generalforsamlings godkendelse.

Beretningen blev herefter godkendt af alle.

Forelæggelse af det reviderede til godkendelse.

Kassereren gennemgik det reviderede regnskab – var udsendt sammen med indkaldelsen –

og budget 2018/2019.

Blev godkendt af alle.

Indkomne forslag.

Niels Vangkilde gav en redegørelse for sit forslag. Formanden gav også sin anbefaling til forslaget.

1 stemte imod resten gik ind for at det kommer på ekstraordinær generalforsamling.

Forslag fra bestyrelsen blev ligeledes godkendt og går videre til ekstraordinær generalforsamling.

Fastlæggelse af kontingent og evt. honorarer.

Kassereren anbefalede uændret kontingent samt uændret honorarer. Godkendt af alle.

Valg af bestyrelse og 2 suppleanter.

På valg i lige år formand, sekretær og bestyrelsesmedlem samt 1 suppleant.

Formanden foreslog at den nuværende bestyrelse fortsætter til afholdelse af ekstraordinær generalforsamling af hensyn til forslag stillet af Niels Vangkilde vedrørende udvidelse af personkredsen til bestyrelsen.

Forsamlingen ønskede at vide hvem der eventuelt er kandidater til bestyrelsen.

Mulige kandidater til bestyrelsen: Per Sandberg, Strandengen 19, Benny Rasmussen, Strandengen 17 og Christian fra Solbakken 7, som tilkendegav at de eventuelt vil stille op til bestyrelsesposter.

Pkt. tages på ekstraordinær generalforsamling og bestyrelsen fortsætter indtil da.

Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

Merete Prammann, Ydergårdsvej 3 blev genvalgt.

Berit Nygaard, Strandengen 9 blev valgt og

suppleant blev Vibeke Vala, Svenstrup Strandvej 157.

Eventuelt.

Berit Nygaard foreslog fælles aktiviteter – evt. efter broudsætning eller nedtagning, ved børnefesten evt. voksenfest senere samme dag. Berit kontakter selv personer der vil være med i et udvalg.

Niels Vangkilde: Hvor langt er man nået med en hjertestarter – udsat til den nye bestyrelse.

Formanden henstillede til at der blev taget hensyn i forbindelse med hundeglam og hundeefterladenskaber bliver lagt i egen skraldespand eller i skraldespande der bliver tømt regelmæssigt.

Dirigent og formand takkede for god ro og orden.

Ole Søndergaard Inge Degling

dirigent formand

NB: Der vedlægges giroindbetalingskort på 800 kr. pr. parcel ved udsendelse pr. brev.

Betalingsfrist 1. oktober 2018.

Referat af ordinær generalforsamling den 28. juli 2017.

Formanden bød velkommen og glædede sig over fremmødet selv på en fredag aften.

Forsamlingen holdt derefter 1 minuts stilhed til ære for Marius Sørensen som vi mistede i det forgangne år.

Ad. Pkt. 1: Valg af dirigent.

Flemming Nytoft Rasmussen blev valgt og konstaterede at indkaldelse

var udsendt til tiden iflg. de gældende vedtægter.

Til optælling af stemmer blev valgt Ole og Christian.

Til stede 27 stemmeberettigede medlemmer og 5 repræsenteret ved fuldmagt.

I alt 32 stemmeberettigede medlemmer.

Ad. Pkt. 2: Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år.

Formanden læste beretningen op – klapsalver til formanden – Vedtaget.

Ad. Pkt. 3: Forelæggelse af det reviderede regnskab og næste års budget til godkendelse.

Kassereren gennemgik og orienterede om regnskabet.

Efterfølgende var der en afklaring om fordelingen af kontingentet fra 1. række med

200 kr. til grundejerforeningen og 550 kr. til kystsikringsgruppen som blev vedtaget

ved sidste års generalforsamling.

Under budget blev det besluttet at det skal tydeliggøres bedre i regnskabet.

Vedtaget.

Ad. Pkt. 4: Indkomne forslag.

4a: Knud Vagn Larsen orienterede om sit forslag og mente at det ville koste ca. 2000 kr.

pr. parcel - knust granit/knust beton. Huller renses grundigt op – nyt materiale lægges

ned i hullerne og køres over med en ”brolæggerjomfru” så det ligger fast. Knust granit

bedste materiale men også det dyreste. Knust beton er ikke så hårdt og der skal man

være opmærksom på at det ikke er forurenet, mente et medlem.

En foreslog at man prøvede på et lille område – anskaffede en trailerfuld knust granit

beton, men hvem skal udføre arbejdet????

Bliver der kun lagt knust granit i de eksisterende huller vil der opstå huller ved siden af.

En gjorde opmærksom på at han mente at prisen er 106 kr. pr meter.

Et medlem gjorde opmærksom på, at blev de udlagte bunker med vejstabil brugt af

medlemmerne, ville det hjælpe meget og ikke mindst, at farten i området blev overholdt

af alle. Grundejerne har pligt til at vedligeholde vejen uanset man bruger den.

Fartdæmpende tiltag i form af blomsterkummer – formanden undersøger endnu engang

om Slagelse kommune vil give tilladelse.

Forslagsstilleren trak sit forslag og bestyrelsen arbejder videre med at finde den bedste

løsning på ”problemet” i vores område.

4 b: blev drøftet og forsamlingen gik ind for ændringerne – der indkaldes til

Ekstraordinær generalforsamling.

4 c: Forslaget vedrører de 17 grunde i 1. række. Vedtaget.

Ad. Pkt. 5: Fastlæggelse af kontingent og eventuelle honorarer.

Kassereren foreslår forhøjelse af kontingent til 800 kr. og uændret bestyrelseshonorar.

Vedtaget.

Ad. Pkt. 6: Valg af bestyrelse og 2 suppleanter

På valg er i år kasserer og næstformand og 1 suppleant.

På trods af utallige opfordringer til at melde sig var der ikke nogen af de fremmødte

som ønskede at gå ind i bestyrelsen.

Pkt. tages op på den ekstraordinære generalforsamling.

Vigtigt at der møder mange op så vi kan få valgt en kasserer, en næstformand og en

suppleant, ellers ender det med en kostbar løsning for alle medlemmer (professionel

hjælp udefra).

Ad. Pkt.7: Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

Merete Pramann og Inge Kjær blev genvalgt og Flemming Nytoft Rasmussen

blev genvalgt til revisorsuppleant.

Ad. Pkt. 8: Eventuelt.

Niels Lyster orienterede om at kystsikringsrapporten er færdig og betalt.

Rapporten er udsendt til alle i 1. række.

Politikerne på Christiansborg har meldt ud at det fremover vil være kommunerne der

står for kystsikringsprojekter. Vores sag er i bero indtil efteråret, derefter bliver kon-

takten med Slagelse kommune om det videre forløb.

Formanden – er der stemning for en fest i forbindelse med 50 års jubilæet i foreningen.

Det var der ikke – så ingen fest.

Dirigent og formand sluttede af og Inge ønsker alle en god sensommer.

Flemming Nytoft Rasmussen Inge Degling

Dirigent Formand

NB: Der vedlægges giroindbetalingskort på 800 kr. pr. parcel ved udsendelse pr. brev.

Betalingsfrist 1. september 2016.

Ønsker man at betale kontant kan dette ske efter den ekstraordinære generalforsamling

eller søndag 27/8 fra 10 – 13 hos formanden på Ydergårdsvej.

Grundejerforeningen Knivkær Strand

v/formand Inge Degling

Ydergårdsvej 6, 4220 Korsør. 9. august 2016.

Referat af ordinær generalforsamling den 30. juli 2016.

Formanden bød velkommen og glædede sig over det store fremmøde.

Forsamlingen holdt derefter 1 minuts stilhed til ære for de medlemmer vi mistede i det forgangne år.

Ad. Pkt. 1: Valg af dirigent. Lis Holde blev valgt og konstaterede at indkaldelse var rettidig

udsendt.

Til optælling af stemmer blev valgt Ingrid Bendix og Inge Schønemann-Wubbena.

Til stede 31 stemmeberettigede medlemmer og 11 repræsenteret ved fuldmagt.

Ialt 42 stemmeberettiget medlemmer.

Ad pkt. 2: Formanden læste bestyrelsens beretning op – fik ros for arbejdet der var udført i det

sidste år.

Niels Lyster orienterede om sagen vedr. kystsikring. Gjorde opmærksom på at det

tiltag, der er i gang, er vores mulighed for at sikre kysten fremover.

Beretningen blev godkendt af alle.

Ad. Pkt.3 John Tombak gennemgik regnskab og budget.

I regnskabet – egenkapital primo - årets underskud rettes til overskud.

Vedtaget enstemmigt.

Ad pkt. 4: Forslag fra Jørgen Nielsen:

Et medlem gjorde opmærksom på at grundejerforeningen ikke kan optage lån – dræn

på egen grund hører den enkelte grundejer til. Har man problemer er tank en løsning.

Vi drøftede igen den megen vand i området – formanden orienterede om de tiltag via

kommunen som bestyrelsen har igangsat.

For forslaget stemte 5 – 33 stemte imod og 4 undlod at stemme.

Forslaget nedstemt.

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændring kunne ikke vedtages da det kræver

deltagelse af 2/3 af medlemmerne til stede. Indkaldelse til en ekstra ordinær

generalforsamling bliver sendt ud snarest.

Bestyrelsens forslag om at grundejerne langs stranden betaler fuldt kontingent

som alle andre men deres kontingent bliver 200 kr. til foreningens kasse og resten

i en kasse til dige udvalget blev drøftet.

3 undlod at stemme og resten stemte for.

Forslag vedtaget.

Ad pkt. 5: Kasserer John Tombak foreslog at kontingentet øges med 100 kr. til 750 kr. Honorar

uændret.

5 undlod at stemme. Forslaget vedtaget.

Ad. pkt. 6: På valg er formand, sekretær, bestyrelsesmedlem og suppleant. Alle blev genvalgt.

Formand Inge Degling – sekretær Gunvor Thomsen, bestyrelsesmedlem Jytte Hansen

og suppleant Lis Holde.

Ad pkt. 7: Valg af revisorer:

Til revisorer blev valgt Merete Pramann og Inge Kjær og til suppleant Flemming

Nytoft Rasmussen.

Ad.pkt. 8: Eventuelt.

Hans Høyer spurgte om han måtte slutte tagvand til vores dræn – d.v.s. grave over

vejen og tilslutte tagvand til brønden.

I første omgang var formanden lidt for hurtig med sit svar om at aflede tagvand, men

Per Søndergård gjorde opmærksom på at det drejede sig om tagvand og ikke

overfladevand.

Formanden undskyldte og præciserede at det kun er overfladevand der må tilsluttes.

Rabatter skal være i niveau med vejen.

Formanden henledte opmærksomheden på den manglende klipning af hække og træer

ud til vejen samt de ulovlige indhegninger ved rabatten. Gjorde opmærksom på at

kommunen kommer på besøg i august/september.

Børnefesten bliver afholdt 6. august.

Hastighed på vejene er stadig 20 km.

Dirigenten takkede for god ro og orden.

Formanden sluttede af med tak for godt fremmøde.

______________________ ___________________________

Dirigent Formand

NB: Der vedlægges giroindbetalingskort på 750 kr. pr. parcel.

Betalingsfrist 1. september 2016.

Ønsker man at betale kontant kan dette ske efter den ekstraordinære generalforsamling

den 28. august til formanden indtil klokken 16.

Grundejerforeningen Knivkær Strand

v/formand Inge Degling

Ydergårsvej 6, 4220 Korsør 29 august 2016.

Referat af ekstraordinær generalforsamling den 28. august 2016 klokken 14 hos Kurt Rehder.

Formanden bød velkommen.

Ad. Pkt. 1. Valg af dirigent.

Lis Holde blev valgt og konstaterede at udsendelse af indkaldelse var sket efter

gældende vedtægter.

Per Søndergaard og Marianne Petersen blev valgt til stemmetællere.

Til stede var 19 stemmeberettigede og 4 fuldmagter – I alt 23 stemmeberettigede.

Ad. Pkt 2. Forslag fra bestyrelsen til vedtægtsændring;

§ 8

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling

afholdes hvert år i juni eller juli måned på et af bestyrelsen valgt sted i Korsør kommune.

Indvarslingen skal ske med mindst 14 dages varsel ved brev til hvert medlem.

Ændres til:” Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den ordinære

generalforsamling afholdes hvert år i juni eller juli måned på et af bestyrelsen valgt sted i

Slagelse kommune.

Indvarslingen skal ske med mindst 14 dages varsel ved brev eller e-mail til hvert medlem.”

§13

Foreningens kontante kassebeholdning må ikke overstige kr. 3000. Overskydende beløb

indsættes i et af bestyrelsens godkendt pengeinstitut på foreningens navn. Kassereren og

formanden er i forening dispositionsberettigede.

Ændres til: ” Foreningens kontante kassebeholdning må ikke overstige kr. 3000.

Overskydende beløb indsættes i et af bestyrelsens godkendt pengeinstitut på foreningens

navn. Kassereren og formanden er i forening dispositionsberettigede. Beløb over kr.12.000

skal godkendes på en generalforsamling. Nødvendig vedligeholdelse er undtaget.”

Begge punkter til vedtægtsændring blev vedtaget med alle stemmer.

Nye vedtægter bliver udsendt.

Ad. Pkt. 3. Eventuelt.

Formanden havde nogle ting på hjertet som ikke var til diskussion –

Alle grundejere med grusveje skal være med til at holde vejene – alle er forpligtigede til

gå ud og fylde stabil i opståede huller – stabil kan hentes ved

blommetræerne/opslagstavlen.

Alle hække skal klippes ud til rabatten – man må ikke spærre af med manglende

klipning.

Carsten Nielsen spørger til kloakering – usikkert hvornår det sker eller om det

nogensinde bliver en realitet i vores område.

Har man problemer med toiletforholdene grundet vand – få en lukket tank foreslår

formanden.

Dirigenten takkede for god ro og orden.

Formanden sluttede af og glædede sig over at så mange medlemmer fandt vej til mødet.

P.S. Højre vigepligtsreglen gælder også i vores område og ubetinget vigepligt ud til

asfalteret vej er også gældende.

Lis Holde Inge Degling

Dirigent Formand

Referent: Gunvor Thomsen

Sekretær  

  1. Som første punkt på dagsordenen blev Ole Søndergaard valgt som dirigent, mens Inge Degling og Merete Pramann blev valgt som stemmetællere og Jan Søe Pedersen som referent. Ole Søndergaard konstaterede, at forsamlingen var indkaldt efter forskrifterne, hvorefter formand Per Sandberg aflagde sin beretning:
  2. Formandens beretning er vedlagt som bilag.
  3. Som punkt 3 blev det reviderede regnskab fremlagt af kasserer Benny S. Rasmussen og godkendt af forsamlingen.
  4. Punkt 4 omhandlede en ansøgning fra Svenstrup Strandvej 30 om at blive optaget i Knivkær Grundejerforening. Foreningens vedtægter åbner mulighed herfor, men da afstemningen endte 13-13 kunne forsamlingen ikke imødekomme ansøgningen.
  5. Årskontingentet blev fastsat til 800 kroner, mens års-honoraret til de fem bestyrelsesmedlemmer også bliver på 800 kroner til hver.
  6. På valg var formand Per Sandberg, sekretær Jan Søe Pedersen og bestyrelsesmedlem Christian Jørgensen. De to førstnævnte ønskede ikke genvalg, men endte dog begge med at blive genvalgt med akklamation lige som Christian Jørgensen, Per Sandberg dog med det forbehold at han kunne blive nødt til at træde tilbage, når/hvis hans sommerhus bliver solgt. Inge Degling blev valgt som bestyrelsessuppleant, mens Ole Søndergaard og Berit Nygaard blev valgt som revisorer og Anni Jørgensen som revisorsuppleant.
  7. Under eventuelt fortalte formand Per Sandberg om den igangværende kloakering, som kommunen noget uventet indledte i foråret. Kommunikationen med Slagelse Kommune er op ad bakke og yderst mangelfuld. Arbejdet er gået i gang - ofte uden de fornødne godkendelser på bl.a. miljøområdet - og bestyrelsen opfordrer alle til at holde øje med, hvad der foregår. Der er dog også plusser ved kloakeringen, idet vi forhåbentlig får lidt bedre veje at køre på bagefter, lød det fra formanden, der også håbede på, at kommunen eventuelt kunne overtales til at lave tre-fire vejbump, når Svenstrup Strandvej skal asfalteres. Et forslag om at få sat et gelænder op på ”Paletten”, så man nemmere kan komme op på bænkepladserne, er blandt de ønsker, bestyrelsen vil arbejde på at opfylde i det kommende år.

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Knivkær Strand lørdag 17. august 2019